Ude er bedst for KB's DS-hold

Kolding Boldklub overvintrer på fjerdepladsen i Danmarksseriens kreds 3. Det blev en kendsgerning, da holdet lørdag vandt hele 5-2 på udebane over Esbjerg fB. Dermed har det unge KB-mandskab endnu en gang bevist, at det klarer sig bedst på udebane, hvor det kan få lov til at spille kontrafodbold. Det var ellers hjemmeholdet, der kom bedst fra start med et mål efter ni minutter minutters spil. Men Søren Iversen, der ifølge træner Torben Mølby var KB's bedste, udlignede efter en halv time på et flot langskud. KB fik en drømmestart på anden halvleg med mål af Fiton Durguti. Filip Bekic gjorde det til 3-1 efter et mønsterangreb, inden Abud Zanka og Fiton Durguti sluttede målfesten af. Inden da havde Esbjerg reduceret til 2-3 og fået et rødt kort.