Tre nye med mod formstærke fynboer

Lørdag kl. 15.30 gæster Tarup-Paarup fra Odense Mosevej i en kamp om vigtige point, da begge hold kæmper for at overleve i rækken. Gæsterne har vundet fire af de seneste fem kampe, så det er en modstander med selvtillid, der kommer på besøg. Det første møde endte 1-1, og det resultat kunne vi være bedst tjent med.
Til lørdagens kamp har vi flere af de normale startere ude af forskellige årsager: Nikolaj Søgaard har fået to spilledages karantæne, Martin Engels er på forretningsrejse i to uger og Thomas Lykke Rasmussen er syg. Og så er hverken Mikkel Terkelsen eller Abud Zanka til rådighed denne weekend fra truppen, men vi håber selvfølgelig, at andre griber chancen i stedet. Nye i forhold til seneste kamp er Dennis Johansen, Nikolaj Døj samt Kenneth Larsen, og det gælder for alle tre, at de er med i truppen for første gang i 2016. Specielt Kenneth Larsen har vi savnet oppe foran. Han har trænet med de seneste tre uger efter sin knæskade i vinter, så det bliver et glædeligt gensyn med vores målræv. Anfører Kenneth Petersen er tilbage efter overstået karantæne.
Følgende 14 spillere er udtaget:
Mathias Storgaard, Alexander Outzen, Morten Nielsen, Christian Wogensen, Kenneth Petersen, Sebastian Spornberger, Jonas Raunsbæk, Fiton Durguti, Jeppe Brædder, Jonas Spornberger, Thomas Gormsen, Kenneth Larsen, Dennis Johansen og Nikolaj Døj.