Tre nye fra KIF og en del skader
Nyt fra DS truppen: Vi har nu været i gang i flere end seks uger, spillerne har arbejdet hårdt og seriøst med tingene. og formen ser fin ud. Med hensyn til spiller-situationen, så er der kommet flere nye til i vinterpausen.
Følgende nye er kommet til: Frederik Scheel, 16-årig målmand fra Strib, Martin Kjelde, målmand fra KIF, Jeppe Brædder, Morten Nielsen, forsvarsspiller fra KIF, Jonas Raunsbæk, midtbane fra KSC, Martin Engels, midtbane KIF, og Thomas Gormsen, angriber Sydvest.
Det er også lykkedes at få Michael Munch til at hjælpe som målmandstræner en
gang om ugen.
Vi har været hårdt ramt af sygdom, samtidigt har vi fået nogle skader i den seneste uge, hvor specielt Kenneth Larsens knæskade tirsdag aften ser meget alvorligt ud. Vi har også Sebastian Spornberger og Alexander Outzen ude med skader, som trækker lidt ud, samt en to-tre stykker med mindre skader.
Vi mangler tre træningskampe, inden vi starter turneringen. Lørdag gælder det Dalum kl. 11.20 i Marienlyst, første turneringskamp er ude 2. påskedag mod FC Sydvest.