Menu

Topscoreren bliver i KB

Af Carsten B. Grubach
21. januar 2016 kl. 11:18

Det blev til otte mål i otte kampe i efteråret, og nu har topscorer Kenneth Larsen, der af websitet Ligabold er udnævnt til halvsæsonens største profil i KB, besluttet, at han spiller videre i klubben. Hans fremtid har været uvis, fordi flere fynske klubber har ønsket ham i truppen.

Men Kenneth Larsen, der bor i Odense, valgte det sikre. – Jeg har været i KB i tre år og føler mig godt tilpas i klubben. Jeg har en kone og et lille barn, så af familiemæssige årsager vil jeg helst spille i de trygge rammer, jeg kender, siger den 27-årige fynbo, der arbejder som pædagog på Hunderupskolen i Odense.

Kenneth Larsen, der tidligere har spillet for Fjordager, Middelfart og den nu lukkede fusionsklub FC Fyn, mødte op til sæsonstarten, da det blå KB-flag blev hejst. Det samme gjorde Jeppe Brædder, der efter en tur til København igen vil spille for KB i foråret. Her kan træner Torben Mølby bruge hans hurtighed ude på kanten.

Luk