Menu

Stem på KB som Årets forening

image
Af Carsten B. Grubach
21. september 2016 kl. 09:05

Skal Kolding Boldklub vinde førstepræmien på 150.000 kroner som Årets forening? Det kan du være med til at afgøre ved på nettet at klikke ind på støtdelokale.nu og stemme på KB. Det er tankstationen Go’on, der ønsker at støtte klubber, der skaber liv i lokalsamfundet. Og det må man sige, at KB gør, og derfor er klubben da også blandt de nominerede.

I indstillingen fra KB hedder det bl.a.:

Flere end 800 medlemmer tager ikke fejl. De har meldt sig ind i Kolding Boldklub (KB), fordi de kan lide at være i klubben. For at spille fodbold, for at være træner eller for at være leder. Og, tror vi i KB, fordi klubben, der medlemsmæssigt er en af Jyllands største og i 2011 blev kåret som Årets breddeklub af DBU, er rummelig. Her er plads til både eliten i Danmarksserien, bredden på veteranholdet og unge spillere på alle niveauer.

Følger man klubbens blå tråd, får man også det sociale aspekt med. At der lægges vægt på det sociale ses blandt andet af, at KB var en af de første klubber herhjemme, der inviterede syriske flygtninge til at spille fodbold. I første omgang gratis, siden mod kontingentbetaling. Med det resultat, at der nu er et syrisk hold i klubben.

Luk