Menu

Skolefodbold med spænding til sidste spark

image 1.B fra Sønder Vang Skole (forrest) og 1. B. fra Dalby Skole får overrakt præmier efter en tæt finale, der blev afgjort på straffespark.
Af Carsten B. Grubach
18. juni 2016 kl. 17:55

Der var masser gys og glæde på banerne på Mosevej lørdag, da første dag af skolefodboldturneringen Smurfit Kappa Cup blev afviklet. 0.-3.klasserne boltrede sig på det grønne græs. Mens 0.-klasserne hyggede sig og spillede om æren, var der hård kamp i de tre øvrige rækker. Der måtte således straffesparkskonkurrence til, inden Dalby Skoles 1.B. vandt finalen over Sønder Vang Skoles 1.B, og der var også ekstra skud til fra pletten, da Lyshøjskolens 2. A. vandt over 2..A. fra Dalby Skole. Og så tog A-klassen fra Lyshøjskolen sig af pokalen hos 3. klasserne med en kneben sejr på 1-0 over Bramdrup Skoles 2. B. Søndag fortsætter turneringen, der har deltagelse af ikke færre end 93 hold og ca. 750 deltagende spillere, med kampe for 4.-7.klasse.

Luk