Menu

Ny omgang fodboldsjov for piger og drenge i byens klub

image
04. september 2019 kl. 13:21

Det var så sjovt, da DS-træner Anders Flaskager assisteret af flere af sine DS-spillere førstre gang stod for Fodboldsjov for piger og drenge i den blå KB-trøje. På lørdag den 7. september klokken 10 er Flaske og co. klar til en ny omgang Fodboldsjov for alle årgange fra U10 og op til senior.    
Det er en ekstra gang træning, der erstatter den tidligere talenttræning. Her er er i stedet sat fokus på, at det skal være ekstra sjovt at spille fodbold.
Konceptet er for alle uanset niveau, og man møder bare op ved klubhuset uden at tilmelde sig. Ved første omgang sjov fodbold blev der grinet, hygget, svedt og jublet, og der var blandt andet gang i et skydetelt, hvor børnene scorede hos en sagesløs Per Thomsen.
Sæt X i kalenderen. Her kommer de øvrige datoer for efteråret:
Fredag den 20. september kl. 16:30
Fredag den 4. oktober kl. 16:30
Fredag den 25. oktober kl. 16:30
Fredag den 8. november kl. 16:30
Fredag den 22. november kl. 16:30
Yderligere oplysninger fås hos Anders Flaskager på telefon 4267 6805.


Luk