Menu

KB mister et halvt hold

image KB-træner Torben Mølby mister et halvt hold, men får tilgang af rutinerede kræfter.
30. december 2015 kl. 20:01

Når KB’s DS-hold begynder træningen i den nye sæson lørdag 16. januar, bliver der tale om en mærkbar ny trup. Træner Torben Mølby, der har fået Henrik Toft som ny assistent, må sige farvel til et halvt hold: Målmanden Michael Ravn, der efter et længere udlandsophold flytter til Aarhus, Morten Jacobsen, Sebastian Larsen og Mikkel Nikolajsen, som er alle stoppet, og det samme er Henrik Toft, da han jo skal være trænerassistent, mens der i skrivende stund stadig er tvivl om topscorer Kenneth Larsens tilknytning til klubben.

KB kan ud over tilgangen af DS-topscorer Thomas Gormsen fra FC Sydvest til gengæld glæde over at have fået Jonas Raunsbæk med i truppen. Den 27-årige, der kan spille både på midtbane og i forsvaret, kommer fra Kolding Soccer Klub og er med sine 200 kampe for Ikast en rutineret spiller i en trup, hvor de fleste spillere er ganske unge.

Luk