Menu

Holdsamarbejde mellem KB og KIF

image
29. november 2016 kl. 22:19

 

Kolding Boldklub og Kolding IF har besluttet at indlede holdsamarbejde på U16 drenge. Det betyder at U16 bliver et fælles hold, hvor spillere fra Kolding Boldklub og Kolding IF træner og spiller turnering på samme hold under navnet KB/KIF.

Årsagen til samarbejdet er, at der på U16- og U17 årgangene oftest er færre spillere til rådighed i Kolding Kommune, da flere spillere skal på efterskole udenbys, eller der ikke er tilbud, der har højt nok niveau i Kolding Kommune.

Kolding Boldklub og Kolding IF har derfor besluttet i fællesskab at skabe de rammer – i første omgang på U16 – der gør, at spillerne kan udvikle sig på højeste niveau, og at Kolding Kommune har hold på samme niveau som klubberne omkring Kolding Kommune.

Det betyder, at spillerne kan blive i Kolding Kommune så længe som muligt, og at det kun vil være enkelte spillere, der vil have behov for at søge til andre klubber for at blive matchet optimalt.

Samarbejdet starter som tidligere nævnt på U16, men det er hensigten, at holdsamarbejdet skal videreføres til U17 og måske U19. Herved sikres det, at spillerne på disse årgange får en naturlig udvikling på et meget højt niveau.

Kolding Boldklub/ Kolding IF

Luk