Flot gave til unge KB’ere

Normalt støtter Kolding Sport & Business kun breddeidrætten. – Men da vi hørte, at der var hele 40 spillere på U9-årgangen i KB, syntes vi, at vi ville støtte dem med agility-rekvisitter, da vi fik en ansøgning fra klubben, fortæller Jakob Tonsberg fra den velgørende organisation, der bl.a. henter penge hjem via net-auktioner. – Vi satser på at uddele maksimalt 5000 kroner om måneden, og så blev der også lige råd til en boldvogn til ungdomsafdelingen.
De nye rekvisitter blev tirsdag aften straks taget i brug af de kåde og kække U9-drenge, der slog sig løs og blev godt forpustede på rekordtid.