Menu

Anden sejr i streg til DS-holdet

image
04. marts 2020 kl. 10:00

Der skulle ikke mere til end et enkelt træningspas for bare 19-årige Nicolai Dupont for at spille sig ind som angriber på KBs Danmarksseriehold. Og han får store roser på vejen fra træner Anders Flaskager, der generelt var tilfreds med træningskampen mod Jyllandsserieholdet Aarhus 1900 tirsdag aften, hvor det blev til en sejr på 2-1. Den anden sejr i streg.

- Vi var jo spilstyrende i nærmest hele kampen. Vi er godt i gang med at spille et nyt system ind, som gerne skulle gøre os mere farlige - og det lykkedes fint i aften. Til gengæld mangler jeg noget lyd fra andre end vores anfører Dennis Johansen, som fra sin plads i det bageste forsvar har svært ved at styre begivenhederne helt oppe i front. Vi har også stadig problemer med præcist, hvornår vi skal presse - så der er stadig noget at arbejde med for os, fortalte Anders Flaskager til hjemmesiden SportK.
 
Gæsterne fra Aarhus kom ellers tidligt foran, men Nicolai Dupont udlignede i første havleg. Sabao Quame scorede sejrsmålet midt i anden halvleg, men undervejs ramte KB stolpen to gange.

Næste træningskamp spilles lørdag kl. 13, hvor Silkeborg KFUM fra Danmarksserien kommer på besøg på Mosevej. 

Luk